Pia er professionel, lyttende, udfordre dit indre og god til at sætte dine egne ord på situationen.
ANBEFALING til Pia Holbæk Pedersen – Team- og ledercoach FJERNCOACHING er nemt, effektivt og tidsbesparende. PIA er professionel, lyttende, udfordre dit indre og god til at sætte dine egne ord på situationen. Da Pia var under uddannelse, blev jeg den heldige ”vinder” (ud af mange), der fik lov til at være en af testpersonerne, således at Pia kunne danne erfaringer, udvikling samt sikre at uddannelsen kom i hus. Allerede på daværende tidspunkt agerede Pia meget professionel og fik mig til at se problemerne, udfordringerne og løsningerne med egne øjne, således at jeg tog den helt rigtige løsning der passede til mig. Forløbet kørte over nogle måneder med coachingsamtaler (via telefonen) ca. 4-5 gange, således at mine egne ord og tanker var med til at arbejde i den rigtige retning og undervejs i processen. Jeg vil dermed klart anbefale Pia til ALLE der har brug for en coach. Pia er helt sikkert blevet endnu bedre, som tiden er gået, men må være ”født” ind i denne rolle, da jeg fik en kæmpe hjælp allerede inden uddannelsen var helt færdig. Held og lykke – både til dig det tager, kontakten til Pia og til Pia som coach.
Susanne Wendelbo Lindeløv Project Coordinator Novozymes A/S
Jeg har oplevet det som værende ekstremt trygt, kærlighedsfuldt og lige på kornet.
Jeg har haft et coachingforløb på 6 samtaler hos Pia. Jeg har oplevet det som værende ekstremt trygt, kærlighedsfuldt og lige på kornet. Pia er ærlig og ligetil. Pia er hjertevarm og formår at skabe en enorm tryghed og ikke dømmende. Alt dette har for mig været med til at skabe et rum for yderligere selvindsigt og refleksion. Pia har formået at hjælpe mig til at stille skarpt på nogle temaer i mit liv, som jeg i forvejen har været opmærksom på, men nu er der opstået direkte koblinger, som jeg kan arbejde videre på. Jeg er herigennem blevet mere opmærksom på, hvad jeg vil og ikke vil, men har også fået en oplevelse af, at jeg – i den forbindelse – tidligere har stillet meget skarpe linjer op for mig selv i mit liv, som har været drevet af frygt.
Sus 45 år
Det var en fantastisk rejse. Pia er en sympatisk, empatisk og professionel coach.
Pia var min personlige coach gennem min Mindjuice Ledercoach uddannelse, som jeg afsluttede i 2018. Vi havde 10 sessioner sammen over 7 måneder. Pias opgave var at støtte og udfordre mig, til at blive bevidst om områder i mit arbejdsliv, hvor jeg kørte på autopilot eller spændte ben for mig selv, og derefter guide mig ind i en transformation gennem personligt lederskab. Det var en fantastisk rejse. Pia er en sympatisk, empatisk og professionel coach. Hendes tilgang er venlig, varm og ærlig, men også vedholdende på en empatisk myndig måde. Pia mærker lynhurtigt hvor skoen trykker, og hun slipper ikke en ud af loopet, uden først at have forsøgt at åbne op med spørgsmål der næsten altid rammer plet. Pias forstår mennesker og deres motivation, og er en stærk kommunikator, som altid husker at inkludere Meta laget. Jeg giver Pia mine varmeste anbefalinger. Glæd dig til at blive en stærkere udgave af dig selv, hvis du hyrer Pia.
Britta Bonde Jensen
Pia giver nye vinkler, gode teknikker og det nødvendige kærlige skub videre i processen
Pia havde et godt tilbud på 3 sessioner på Facebook, som jeg fik lyst til at bruge til synliggørelse som billedkunstner og bearbejde blokeringerne i denne proces
Kreativiteten er vigtig for mit gode liv har det godt – mit gode liv med optimal indre balance er gødningen, der får min kreativitet til at blomstre.
Det blev en spændende udfordring at se nye vinkler og åbne andre døre til den selvforståelse, jeg har interesseret mig for professionelt og personligt i mange år.
Det er altid svært at se sine egne begrænsende tankesæt med nye øjne.
Pia giver nye vinkler, gode teknikker og det nødvendige kærlige skub videre i processen med en stærk intuitiv fornemmelse for den usagte problematik, der er nøglen til forståelsen.
Rar fornemmelse , at Pia Holbæk er der som den dygtige GPS jeg kan kontakte, når jeg kører fast i min fortsatte søgen i ukendt landskab.
Anni Kock-Knudsen
Som team har vi eks. flyttet os fra offerrollen og afgrænset kassetænkning til helhedsløsninger og positiv tilgang til alle vores opgaver.
Pia Holbæk har over en periode på ca. et år, teamcoachet mit projektteam og vi har været på en spændende rejse. På et større byggeprojekt stod jeg med et projektteam, med stor mistrivsels blandt andet på grund af eksterne samarbejdsproblemer. Som team har vi eks. flyttet os fra offerrollen og afgrænset kassetænkning til helhedsløsninger og positiv tilgang til alle vores opgaver. Teamet fungerer nu som en velsmurt maskine drevet af arbejdsglæde. Sideløbende har Pia ledelsescoachet mig og åbnet mine øjne for, hvordan jeg tydeligt støtter op om- og motiverer mit team. Mine egne ledelsesambitioner er nu klart formuleret. Pia er en dygtig coach. Resultatet af vores teamcoaching vil fortsat have positiv afsmittende effekt på projektets bundlinje. Jeg kan kun give Pia de allerbedste anbefalinger med her fra.
Jesper Uldall Senior Customer Project Manager
Pia er et varmt og empatisk menneske, som også giver plads til humor i samtaleforløbene.
Jeg har med stort udbytte haft samtaler med Pia Holbæk. Hun er fagligt kompetent, velforberedt og har under hele forløbet været meget dygtig til at bringe mig frem til nye indsigter gennem coaching. Hun er et varmt og empatisk menneske, som også giver plads til humor i samtaleforløbene.
Jeg giver Pia mine varmeste anbefalinger.
Elise F.
Jeg har haft et kæmpestort udbytte af at tale med Pia og vil helt sikkert gøre det igen
Pia er først og fremmest et virkelig behageligt menneske, der indbyder til tillid og fortrolighed, hvilket er vigtigt i en coachingsession. Hun stiller de rigtige spørgsmål og er eminent til at komme ind til kernen af en problemstilling – hvilket ubetinget er det, der betyder, at man kan rykke – også fordi samtalen graver dybere, og hun evner at få bagvedliggende mekanismer frem i lyset. Jeg har haft et kæmpestort udbytte af at tale med Pia og vil helt sikkert gøre det igen, når behovet melder sig. 🙂
Petrine Fogtdal