Hvad skal der til for at vi mennesker føler os forbundne med hinanden?
Hvornår oplever du dig forbundet med andre? Længes du efter at føle dig som en naturlig del af et fællesskab?
Hvor store forskelle kan et fællesskab rumme? Hvor forskellige kan vi være som mennesker og stadig have en forbundethed og samhørighed?
Det er min erfaring at forskelle mellem mennesker ofte fører til afstandstagen, eksklusion og konflikt. Men sådan behøver det ikke at være.
Det er også min erfaring at nogle fællesskaber rummer større forskelle end andre og at der ligefrem kan opstå en stærk forbundethed og fællesskab på tværs af store forskelle.
Kender du det at når vi oplever os forskellig fra andre, kan det både give anledning til inspiration, nysgerrighed og fascination? Men det kan også give anledning til en oplevelse af at være forkert, ikke at passe ind og være udstødt.
Jo færre forskelle et fællesskab tolererer, jo mere rigidt bliver fællesskabet. For at være en accepteret del af et snævert fællesskab, skal du som person være på en bestemt måde, tænke på en bestemt måde og have de rigtige holdninger.
Fællesskaber, der er åbne for forskelligheder bliver rigere i forhold til accept af forskellige holdninger, værdier, væremåder og handlinger. Et fællesskab, hvor du som person har lov til at være den du er, med alle de forskellige egenskaber vi alle indeholder. Det bliver både rigere og sjovere og mere accepterende. Men det fordrer at vi interesserer os for hinanden, forholder os til hinanden og er nysgerrige på hinanden.
Vi mennesker er ikke kun på en måde, vi har ikke kun en eller få egenskaber. Vi har alle mange måder at være på. Nogen gange føler vi os stærke og uovervindelige og klar til at tage en masse beslutninger. Andre gange føler vi os sårbare og svage og usikre på, hvilken vej vi skal gå. Vi kan nogen gange føle os kampberedte og igen andre gange opgivende og utilstrækkelige. Nogen gange grådige andre gange taknemmelige, nogle gange vrede, andre gange glade og lykkelige.
Når vi mennesker accepterer at vi hver især indeholder alle disse forskellige sider i os selv, kan vi nemmere acceptere dem hos andre også. Når vi tager afstand til sider i os selv tager vi ofte også afstand til de samme sider hos andre.
Derfor er en vej til forbundethed, fællesskab og fred er at vi hver især finder fred med os selv og vores egne mørke sider.
Når du og jeg finder fred med fx at føle sig svag og sårbar, behøver vi ikke blive hårde og afvisende for at undgå at mærke følelsen. Så kan vi i stedet række ud og tage hinanden i hænderne og støtte hinanden i vores egen sårbarhed.
En anden vej at gå er at se op, hilse på hinanden og interesseret snakke med hinanden, der hvor vi mødes.
Lad os alle lade mangfoldigheden udfolde sig og vi vil alle få et rigere liv i med mindre frygt og større forbundethed!
Kh Pia Holbæk
Coach.
