Kender du det, at du egentlig godt ved, hvad der vil være det rigtige at gøre, for dig og dit velbefindende? Men af en eller anden grund får du ikke gjort det.

Det kan være, hvad som helst, stort som småt.

Det kan være at komme i gang med løbetræningen, som du stadig bliver ved med at skubbe foran dig?

Det kan være, at sige nej til endnu en opgave på arbejdet? Du får sagt ja og kan mærke stressen presse sig på.

Eller måske at få taget en samtale med din kollega, som du er irriteret på?

Uanset hvad det er, stort som småt og hvad du gør for at skubbe det væk, så kan du nok nikke genkende til at det fylder i dit liv. Det ligger måske og ulmer, som noget utilfredsstillende og irriterende? Og du begynder at tænke, at hvis bare jeg havde en anden chef, så ville jeg have det meget bedre. Eller hvis bare min kollega ikke var så irriterende, så….

Den utilfredsstillende og irriterende følelse er ikke til at skubbe væk og dukker op næste gang, du møder noget tilsvarende. Når du møder en, der glad fortæller om sin løbetræning, synes du måske han er for meget og tager afstand fra ham?

Eller du går og er vred på din chef over, at han bliver ved med at give dig nye opgaver? Han må da kunne se, hvor meget du knokler? – Mens du nærmer dig stressens afgrund.

Kan du nikke genkendende til dette, vil jeg invitere dig til at være nysgerrig på, hvad det er, der umiddelbart spænder ben for dig.

Det er måske frygten for at virke egoistisk? Eller frygten for at chefen synes at du er utilstrækkelig og usamarbejdsvillig, hvis du siger fra? Eller frygten for at din kollega synes, du er for nærtagende? Frygten for konflikter? Frygten for ikke at lykkedes?

Vores handlinger eller mangel på samme er i stor udstrækning styret af vores frygt, forstået sådan at vi er parate til at gå langt for at undgå at mærke vores frygt. Når vi ikke er opmærksomme på, hvad det er der begrænser og forhindrer os, kan vi nemt blive ofre for den begrænsning, vores frygt giver. Vi bliver i vores komfort zone og bliver ofre i situationen.

Som coach brænder jeg for, at du bliver fortrolig med de forhindringer, der ligger forbundet med frygten for at du herigennem opnår større tillid og handlekraft i forhold til eget liv.

Et coachingforløb giver dig, med andre ord, mulighed for at få øje på de begrænsninger, du lægger på dig selv, og hermed vil du opleve, at du kan arbejde med at bryde dine begrænsninger og hermed opnå større handlekraft og trivsel.

Er du blevet nysgerrig – så hold dig ikke tilbage.
Du er velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.

Mail@Piaholbæk.dk
Mobil 53545538

Maj

Author Maj

More posts by Maj