Kender du det, at du gennem lang tid har haft alt for travlt?

Du løber stærkt og har rigtig mange bolde i luften? Du kan godt lide den energi, der er forbundet med at have travlt, du føler dig levende og du føler dig måske lidt høj af, at der er bud efter dig og du får noget for hånden.

Inderst inde er du godt klar over, at du har for meget om ørene, men du har svært ved at prioritere noget væk? Du fortæller dig selv, at du bare lige skal overstå denne periode, så bliver det mere normalt igen.

Du har også svært ved at slappe af, når du har fri, du føler dig rastløs. Du er inderst inde godt klar over at du ikke kan fortsætte sådan, men hvad gør du?

Det er så nemt at sige “STOP OP, PRIORITER OG SLAP AF”, men kan være ufattelig svært at praktisere for dig, der jo netop er drevet af at have mange bolde i luften. At stoppe op og lave ingenting kan føles så uendelig kedeligt og svært, når man er vant til at løbe stærkt.

Der er ingen nemme løsninger! Og løsningerne kommer ikke af sig selv!

Jeg har gennem mit virke som coach mødt en del, som har ønsket at skabe en bedre balance i deres liv, men har haft svært ved at se, hvordan det kan lade sig gøre.
Et coachingforløb kan give dig et unikt indblik i og bevidsthed om dine typiske mønstre (fx at løbe endnu stærkere) og konsekvensen heraf og du får herigennem mulighed for at vælge at gøre noget andet.
Når du erkender og accepterer, at den ønskede forandring må komme fra dig selv, får du adgang til at tage ansvar for at gøre det, der kan støtte dig i at komme nærmere dit ønske om en bedre balance i dit liv.

Hermed kan du skabe den forandring, som gør at du fremadrettet lever i større overensstemmelse med dine værdier og ønsker for dit liv.

En kort øvelse – to go:
1. BESLUT DIG for at stoppe op 3-5 gange i løbet af en dag i en uge. Du kan evt. sætte alarmen på mobilen, så du husker det.
2. STOP OP, træk vejret dybt helt ned i maven 2-3 gange, mens du lukker øjnene.
3. OVERVEJ følgende spørgsmål inden du går videre med dine gøremål: Hvor er dit fokus lige nu?

Rigtig god fornøjelse!

Maj

Author Maj

More posts by Maj